skip to Main Content

Boligselskab med indeklimaproblem?

  • Har I lejere, der giver udtryk for at de bliver syge af at bo i deres lejlighed?
  • Har I brug for at afgøre, om et indeklimaproblem skyldes bygningsfejl eller beboeradfærd?
  • Har I som boligselskab brug for dokumentation i forbindelse med misligeholdte lejemål?
  • Har I behov for at omfangsbestemme en kendt skade?

LPU har stor erfaring med at undersøge og dokumentere alle aspekter i forbindelse med de indeklimaproblemstillinger, boligselskaber ofte står med. Vi er specialister i at finde den byggetekniske årsag og i at rådgive jer så I kan takle udfordringerne mest hensigtsmæssigt.

Når lejerne sparer på varmen, får eventuel skimmelvækst bedre betingelser. LPU måler og dokumenterer også beboeradfærd, der kan skabe indeklimaproblemer.

Case: Vådrumsmembran brugt som fugtspærre

Boligselskabet fik foretaget en skimmelsanering af stuelejligheden i efteråret 2017.

Men medarbejderne på arbejdspladsen, indrettet i lejligheden, oplevede ingen bedring i deres helbredsgener.

Vores undersøgelse viste, at opstigende grundfugt i det støbte terrændæk var udbedret med vådrumsmembran. Men det er en misforståelse, at en vådrumsmembran skulle kunne bruges mod opstigende grundfugt.

Vådrumsmembranen kan bruges som membran bag fliser, hvor der ikke er konstant fugtpres, som der er ved opstigende grundfugt. Saneringen skal derfor laves om, og ny – og egnet – fugtspærre skal etableres. Det betyder, at arbejdspladsen igen skal rydde lokalerne for at udskifte gulvene mm.

En typisk vådrumsmembran er som udgangspunkt designet til at holde fugt/vand inde (aktivt vandtryk), og ikke nødvendigvis ude (passivt vandtryk). Vådrumsmembraner fungerer således fint ved konstant fugt/vandtryk, så længe det sker på den “rigtige” side af membranen. (~kommentar fra LIP)

Der findes andre fugtspærreløsninger, som anvises af leverandører, og der findes byg-erfa-blade om brugbare løsninger.  Har du ikke adgang til dem, kan LPU bistå.

En vådrumsmembran kan ikke bruges, hvor der er konstant fugtpres, som der fx er ved opstigende grundfugt. På billedet måles fugten ovenpå den fejlagtigt udlagte vådrumsmembran.

Case: Skimmelsvamp ikke årsag til gener i lejebolig

Lejerne klager over gener ved ophold i boligen. Den ene lejer har ved lægen fået konstateret allergi overfor skimmelsvampe.

Lejligheden har tidligere haft vandskade, som er udbedret.

Ved undersøgelsen blev der foretaget åbninger i parketgulvet 2 steder for at undersøge opfugtning af terrændæk, konstruktionsopbygning samt evt. skimmelangreb under gulvene.

Der kunne ikke konstateres opfugtning af hverken terrændæk eller gulvkonstruktion, og der var ingen synlig skimmel eller muglugt.
Affugtningen og skimmelafrensningen efter vandskaden vurderes at have været udført korrekt.

Sandsynligheden for, at lejerens gener skyldes skimmelvækst i lejligheden anses for usandsynlig.

Bygherre
Lejerbo

Åbning i parketgulv for prøveudtagning.

Ingen synlig skimmel under gulvet.

Case: Kortlægning af 41 lejligheder

Beboerne i ejendomsbebyggelsen havde i nogle år  ‐ særligt i gavllejlighederne ‐ haft problemer med fugt og skimmelvækst på ydervæggene.

Undersøgelsen havde til formål at afdække omfanget og årsagen til fugt‐ og skimmelproblemerne.

Undersøgelsen viste, at størstedelen af de dårligt isolerede gavlydervægge var med skimmelvækst, og at omfanget af skimmelvæksten blev væsentligt forøget når beboerne sparede på opvarmningen.

Vi anbefalede, at ejendommen blev efterisoleret med en udvendig facadeisolering, og at samtlige gavlydervægge blev afrenset for skimmelvækst.

Bygherre
Dan-Ejendomme

Skimmelvækst i kammeret pga. manglende isolering kombineret med for lidt opvarmning om vinteren.

Skimmelvækst i soveværelset pga. indretningen.

Back To Top