Boligselskab med indeklimaproblem?
- Har I lejere, der giver udtryk for, at de bliver syge af at bo i deres lejlighed?
- Har I brug for at afgøre, om et indeklimaproblem skyldes en bygningsfejl eller beboeradfærd?
- Har I som boligselskab brug for dokumentation i forbindelse med misligeholdte lejemål?
- Har I behov for at få omfangsbestemt en kendt skade?
LPU har stor erfaring med at undersøge og dokumentere alle aspekter af de indeklimaproblemer, som boligselskaber typisk står med. LPU er specialister i at finde den byggetekniske årsag samt i at rådgive jer, så I kan takle udfordringerne mest hensigtsmæssigt.
Case: Vådrumsmembran brugt som fugtspærre
Et boligselskab fik foretaget en skimmelsanering af stuelejligheden i efteråret 2017. Medarbejderne på arbejdspladsen, som var indrettet i lejligheden, oplevede dog ingen bedring i deres helbredsgener. Vores undersøgelse viste, at det opstigende grundfugt i det støbte terrændæk var udbedret med en vådrumsmembran. Det er dog en misforståelse, at en vådrumsmembran skal anvendes mod opstigende grundfugt. En vådrumsmembran kan bruges som membran bag fliser, hvor der ikke er konstant fugtpres, som der er ved opstigende grundfugt.
Saneringen skulle derfor laves om, og en ny og egnet fugtspærre skulle etableres. Det betød, at arbejdspladsen igen skulle rydde lokalerne for at udskifte gulvene.
En typisk vådrumsmembran er som udgangspunkt designet til at holde fugt/vand inde (aktivt vandtryk) og ikke nødvendigvis ude (passivt vandtryk). Vådrumsmembraner fungerer således fint ved konstant fugt/vandtryk, så længe det sker på den “rigtige” side af membranen.
Der findes andre fugtspærreløsninger, som anvises af leverandører, og der findes byg-erfa-blade om brugbare løsninger. Har du ikke adgang til dem, så kan LPU bistå.
En vådrumsmembran kan ikke bruges, hvor der er konstant fugtpres, som der fx er ved opstigende grundfugt. På billedet måles fugten ovenpå den fejlagtigt udlagte vådrumsmembran.
Case: Skimmelsvamp var ikke årsag til gener
Lejerne klagede over gener ved ophold i boligen, og den ene lejer havde fået konstateret allergi overfor skimmelsvampe. Lejligheden havde tidligere haft vandskade, som var udbedret. Ved undersøgelsen blev der foretaget åbninger i parketgulvet to steder for at undersøge opfugtning af terrændæk, konstruktionsopbygning samt evt. skimmelangreb under gulvene.
Der kunne ikke konstateres opfugtning af hverken terrændæk eller gulvkonstruktion, og der var ingen synlig skimmel eller muglugt. Affugtningen og skimmelafrensningen efter vandskaden vurderes at have været udført korrekt. Sandsynligheden for, at lejerens gener skyldes skimmelvækst i lejligheden, anses for usandsynlig.
Bygherre
Lejerbo
Åbning i parketgulv for prøveudtagning.
Ingen synlig skimmel under gulvet.
Case: Kortlægning af 41 lejligheder
Beboerne i ejendomsbebyggelsen havde i nogle år ‐ særligt i gavllejlighederne ‐ haft problemer med fugt og skimmelvækst på ydervæggene. Undersøgelsen havde derfor til formål at afdække omfanget og årsagen til fugt‐ og skimmelproblemerne.
Undersøgelsen viste, at størstedelen af de dårligt isolerede gavlydervægge var med skimmelvækst, og at omfanget af skimmelvæksten blev væsentligt forøget, når beboerne sparede på opvarmningen. Vi anbefalede, at ejendommen blev efterisoleret med en udvendig facadeisolering, og at samtlige gavlydervægge blev afrenset for skimmelvækst.
Bygherre
DEAS (Tidligere Dan-Ejendomme A/S)
Skimmelvækst i kammeret pga. manglende isolering kombineret med for lidt opvarmning om vinteren.
Skimmelvækst i soveværelset pga. indretningen.