Forsikringsselskab med en indeklima-udfordring?
- Er der opstået en tvist mellem jer som forsikringsselskab og jeres forsikringstager?
- Er der tvivl om skaden opfylder skadesbegrebet ?
- Er der tvivl om, i hvilken grad indeklimaproblemerne har byggetekniske årsager, og i hvilken grad de skyldes forbrugeradfærd?
- Har I brug for bygherrerådgivning til udbedring af anerkendte skader?
- Hvem skal føre tilsyn for jer under og/eller efter en sanering af en ejendom?
Vi har mange års erfaring med at identificere og rådgive om byggetekniske årsager til indeklimaproblemer.
Uanset om I har brug for rådgivning i en tvist mellem selskab og forsikringstager, eller I har brug for bygherrerådgivning og tilsyn i forbindelse med anerkendte skader, så tilbyder LPU en grundig og veldokumenteret proces.
Case: Entreprenør anbefalede husejer at opbygge en konstruktion i strid med gældende anvisninger – med ny fugtskade til følge
Forsikringstagers entreprenør var uenig med forsikringsselskabet om omfanget af skaden, samt i hvordan skybrudsskaden skulle udbedres.
LPU deltog i mægling mellem forsikringsselskabet og forsikringstagers entreprenør. Uenigheden bestod i omfanget af skaden, hvordan terrændækket skulle retableres efter skaden samt hvilke skader, der er omfattet og dækket i henhold til Stormrådets dækningsbetingelser.
Konstruktionsfejl
Entreprenøren foreslog genopbygning af det støbte og uisolerede terrændæk fra 1971 med en fugtspærre af epoxymembran pålagt 150 mm isolering. Pga. isoleringstykkelsen ville der opstå fornyet kondensfugt på terrændækket som følge af overisolering – altså en konstruktionsfejl med fatale fugtskader til følge.
Vi anbefalede derfor forsikringstager, at eksisterende terrændæk skulle ændres, dvs. ophugges med henblik på opbygning af nyt terrændæk, hvorunder der skulle isoleres med ca. 300 mm iht. gældende anvisninger.
Alternativt retableres den udeluftsventilerede strøgulvskonstruktion som den oprindelige gulvkonstruktion. Valgte forsikringstager denne løsning, anbefalede vi, at pudset fugtspærre langs skillevæggene skulle borthugges for eliminering af vægevirkning samt fugtsikring med smøremembran på fundablokkene fra nederste til øverste vandrette fugtspærre. Dette var med henblik på at eliminere risiko for opstigende grundfugt via skillevæggene.
Forlig
Parterne indgik kulant forlig med yderligere udskiftning af to rækker fliser og en gipsskillevæg i en sauna samt supplerende affugtning i 10 arbejdsdage. Forsikringsselskabet fastholdte deres tilbud om erstatning af gulvkonstruktionen, som det var, inden skaden indtraf.
Case: Tvist mellem beboer og forsikringsselskab om årsag til beboers helbredsgener
En pludselig opstået skade i en køkkenfaldstamme gav vandskade i et køkken i en lejlighed. Vandskaden blev tørret op ca. en time efter, at skaden opstod, og selve udbedringen af skaden blev håndteret få døgn efter skaden opstod. Beboeren oplevede derefter udtalte helbredsgener og var utilfreds med skadeservicefirmaets omfangsbestemmelse af skaden.
LPU bistod med omfangsbestemmelse af skaden og risikovurdering af skimmelforekomsten i ejendommen. Vi var enige med skadeservicefirmaets omfangsbestemmelse af skaden og kunne bekræfte, at følgeskaderne var blevet udbedret. Årsagen til, at udtagne prøver som bl.a. DNA-test i lejligheden påviste usædvanlig store skimmelforekomst generelt, skulle findes i andre og tidligere ubehandlede skader samt i rengøringsniveauet i lejligheden. Helbredsgenerne var derfor ikke forårsaget af skaden fra faldstammen.
Et lavt rengøringsniveau betyder, at sporer, partikler, pollen m.m. ophober sig i lejligheden. Der var for meget løsøre og mange samlereffekter, som gjorde det svært for beboeren at holde lejligheden ren. Vi anbefalede derfor, at forsikringsselskabet retablerede køkkenet efter skaden, og at beboeren skulle få foretaget en gennemgribende rengøring af både løsøret og lejligheden.
Skaden i en køkkenfaldstammen gav vandskade i køkkenet, men var skaden årsag til helbredsgener?
LPU bistod med omfangsbestemmelse af skaden bl.a. via destruktive undersøgelser.